Kirkesangere og organister ved Østervrå Kirke.
Førstelærerlærer Jens Christian Nyholm, Østervrå Skole,
var kirkesanger fra kirkens start i 1901 til 1906, hvorefter førstelærer Søren Nielsen kom til.
Ved kirkens 25års jubilæum
udtalte provst Jensen, Thorshøj, at de begge havde udfyldt deres plads på en
smuk og værdig måde.
Førstelærer Søren Nielsen
efterfulgtes i 1942 i kirkesangerstillingen af førstelærer Frode Christensen, som fortsatte til december 1952.
Kirkens første organister var:
andenlærer Clemen Christensen (1914-1918), senere Sæby,
andenlærer C. A. I. Larsen (1918-1922), senere Skørping,
andenlærer Emil Frederik Hansen (1922-1926) senere Holmen Skole og Fiskbæk Skole,
Viborg Amt.
I december måned 1912
fastsattes flg. aflønninger for kirkesangere:
kirkesanger, førstelærer S.
Nielsen, Østervrå skole: 400 kr., kirkebylæreren sammesteds 50 kr.
Til medvirken ved udførelsen
af kirkelige handlinger på søgnedage eller om søndagen uden forbindelse med
gudstjenesten skulle der ydes flg. vederlag til førstelærer Nielsen: 200 kr. +
259 kr. – til udbetaling 11. juni og 11. dec. hvert år.
Organist Larsens årsløn udgjorde
400 kr.
For orgelspil uden for de
anordnede gudstjenester skulle der til menighedsrådets kasse erlægges 10 kr.
pr. gang, hvoraf organisten fik 7 kr. og bælgtræderen 3 kr.
8 år senere i 1920 foreslog Stiftsøvrigheden at yde organisterne ved
Torslev og Østervrå kirker hver et årligt vederlag på 150 kr. til medvirken ved
orgelspil i kirken uden forbindelse med gudstjenester – dog sådan, at den
fastsatte betaling på 10 kr. for orgelspil i anmeldte øjemed for hver gang
skulle fastholdes.
Menigheden må efter al
sandsynlighed have klaret sig uden orgel de første år, for andenlæreren Clemen
Christensen, der kom til Østervrå i 1914, blev kirkens første organist Han må
have brugt et lille simpelt orgel, for der kom først pulpitur og orgel til i
1920, da kirken blev restaureret. Dette orgel havde blæsebælg, som blev trådt
af ringeren eller hans kone, og de måtte passe på at træde stabilt, for man kunne
tydeligt høre, når orglet fik åndenød.
Grundet de økonomisk
vanskelige år henstillede sognerådet den 21.-11.- 1921 til, at man ved begge
kirker nedsatte kirkesanger- og organistlønnen fra 400 kr. til 300 kr. og de
øvrige kirkebetjeningslønninger i passende forhold.
Nu har lønnedgang aldrig
været en populær sag, og anmodningen blev da også venligt men bestemt afslået
under henvisning til, at sognerådet, som jo havde langt rigere lejlighed til at
beskære udgifter - f.eks. til skolevæsenet - endnu intet havde foretaget sig.
Lønnedsættelsen kom aldrig
siden på tale.
Organiststillingen, der pr.
tradition var knyttet til andenlærerembedet, blev fra 1926 bestridt af andenlærer Holger Sørensen, som pga. sygdom måtte opgive i 1951, hvorefter forholdene
på organistområdet blev lidt turbulente i nogle år.
Andenlærer Harry Gaardmark, der startede som
organist ved kirken i sommeren 1952, blev ikke længe i jobbet. I december samme
år måtte han nemlig overtage distriktssangen efter førstelærer Christensen, der
af helbredsgrunde havde søgt om fritagelse for kirkesangerhvervet i Østervrå.
Herefter antog man organister
uden for skolevæsenet.
Fra december 1952 overtog Pastor
Lentz’s kone, Aase Lentz, orgelspillet som vikar.
I 1957 blev andenlærer Morten Bramsen ansat som kirke- og
distriktssanger ved Østervrå kirke. Samtidig blev det ordnet sådan, at Anni Bramsen, og Johanne Andersen, missionshuset, Østervrå, deltes om
organiststillingen, til fru Bramsen stoppede i 1964.
Herefter fik Johanne Andersen stillingen, og så kom
der endelig stabilitet på området i en årrække.
Ved menighedsrådsmødet den
29. marts 1968, hvor pastor Schødt var til stede for første gang, blev der blev
rettet en tak til skoleinspektør Bramsen for en dygtig og værdig optræden som
kirkesanger i ca. 10 år. Bramsen ønskede selv at trække sig tilbage, og der var
almindelig enighed om at ansætte organist Johanne Andersens mand, vognmand Chr. Andersen, Østervrå, som ny kirkesanger
fra 1. april 1968.
Fru Andersen holdt op som
organist den 31. dec. 1989 efter at have haft hvervet i 35 år. Samtidig
stoppede ægtefællen, Chr. Andersen, som kirkesanger efter 22 år.
120 deltog i afskedsfesten
for ægteparret i Thorshøj selskabslokaler. Festen indledtes med at synge nogle
af Christian Andersens yndlingssalmer, hvorefter medlemmer af blæsergruppen
Sæby Musikkorps underholdt selskabet. Da ordet blev frit, var der adskillige,
der benyttede lejligheden til at takke parret for deres mangeårige virke ved
Østervrå kirke.
Kirkens nye organist blev Else Pedersen, Østervrå, mens Johannes Højen, Gærum, blev ny
kirkesanger.
Ved
udgangen af september 2004 sluttede Else Pedersen som organist ved Torslev og
Østervrå Kirker.
Tilværelsen
som efterlønner og de mange opgaver, der ventede forude, lokkede.
Else
havde spillet næsten hele sit liv og havde altid drømt om at blive organist.
Som barn begyndte hun at spille på søsterens lille trædeorgel, og inden længe
mestrede hun salmerne i koralbogen.
Hun
begyndte sin uddannelse hos den kendte organist Harald Pandbjerg i Kvissel, som
har uddannet mange af de organister, der stadig fungerer rundt om i Vendsyssel
og i andre egne af landet.
Allerede
som 16-årig bestod hun seminariernes organisteksamen, men først da familiens
tre børn var blevet store nok, gjorde hun brug af sin uddannelse og fik
stillingen som organist ved Torslev Kirke i 1986 og tillige ved kirken i
Østervrå i 1990.
I disse år tog Else et stort spring, da hun fuldførte den nye præliminære
organistuddannelse og således stod klar til at overtage den nyoprettede stilling
som P.O. organist ved de to kirker i 1991. En drøm var gået i opfyldelse.
En
organist føler som regel sit arbejde som et kald, og Else elskede arbejdet som
organist og som leder af Kirkens børnekor. Hun nød hver eneste time ved orgelet
og røgtede samvittighedsfuldt sit kald med dygtighed og værdighed og var derfor
en god repræsentant for de to kirker.
Hun
var engageret, samarbejdsvillig og hjælpsom, og sammen med hendes venlige væsen
gjorde det hende meget afholdt både blandt medarbejderne og i de to menighedsråd.
Det
er en svær kunst at få det, der fylder ens tid, til også at fylde ens liv, men
det formåede Else Pedersen.
Den nuværende organist,
Karen
Baier.