Østervrå kirke 100 år.

Lørdag den 5. maj 2001.

 

I slutningen af 1800-tallet var der brug for at få bygget kirker mange steder. Alene i Vendsyssel blev der bygget 20, og St. Matthæi kirken i Østervrå blev en af de første.

Navnet St. Matthæi vandt dog aldrig indpas. Det blev slet og ret til Østervrå kirke, og det passer jo også noget bedre til danske forhold.

 

Kirken er bygget i enkel senromansk stil af røde mursten med cementbånd. Oprindelig var kirken uden tårn, men over skibets vestende sad der en lille ottesidet tagrytter med et spir, hvor klokken var ophængt. 

 

Den 27. maj 1901 blev også en af kirkens historiske mærkedage. Her blev de første børn døbt, to piger og en dreng, som fik navnene Johanne Jensen, Elna Pedersen og Jens Chr. Thisted.

 

Kirkekomitéens arbejde var stadig ikke afsluttet. Det skete først den 26 nov., da proprietær Andersen, Fjeldgård, og lærer Nyholm valgtes til bestyrelsen, hvorefter lærer Nyholm aflagde regnskab for komitéen med hensyn til de penge, man på kirkens vegne havde modtaget. Ifølge regnskabet var der et overskud på 32,72 kr., så komitéens medlemmer kunne ånde lettet op og med rette være stolte.

 

Østervrå kirkes første sognepræst, H.G. S. Jensen, blev kaldet til det daværende Torslev-Lendum sogn den 12.-12.-1900 og kom således til Torslev sogn ca. ½ år, før kirken i Østervrå indviedes. Han virkede i sognet til 1936 og blev i 1909 udnævnt til provst for Dronninglund herred.

 

De andre præster, der virkede i sognet de kommende 25 år, var pastor Bøggild, der blev ansat 2 måneder efter indvielsen og blev her til 1909, pastor Holm fra 1909-14, pastor Berg fra 1914-16 og pastor Mogensen fra 1916-24. Fra 1924 til oktober 1925 var der ingen kapellan ansat, men den 25. oktober 1925 kom den unge pastor Hunnerup hertil, efter at han 2 dage forinden var blevet ordineret i Aalborg Domkirke.

 

25-årsjubilæet markeredes af beboerne i Østervrå og omegn ved flagning fra så godt som hver eneste flagstang. Om aftenen var der gudstjeneste i kirken, hvor alle siddepladser var optaget. Derefter var der fælles kaffebord på hotellet, hvor et lille hundrede beboere deltog, men tilslutningen ville sandsynligvis have været betydelig større, hvis regnvejret ikke havde forhindret folk i at tage ud.

I kirken, der var smukt pyntet med bøgeløv og påskeliljer, lededes gudstjenesten af provst Jensen.

Efter indgangsbønnen samt salmerne: ”Ånd over ånder” og ”Kirken den er et gammelt hus” besteg pastor Holm prædikestolen og prædikede ud fra ordet: ”I min Faders hus er der mange boliger”, og han sluttede sin prædiken med at udtale: Denne kirke har sikkert været til mere velsignelse, end vi kan skønne.”

Så fulgte salmen ”I Herrens hus er godt at bo”, hvorefter pastor Hunnerup prædikede ud fra Davids 121. salme.

Så kom turen til provst Jensen, der prædikede over Davids 84. salme, og efter afsyngelse af salmen ”Hyggelig, rolig” lyste provsten velsignelsen over menigheden. Dermed var den smukke og stemningsfulde gudstjeneste forbi.

 

Ved kaffebordet på Hotellet bød provst Jensen velkommen, og man sang ”På Jerusalem det ny”. Derefter fremdrog provsten minder fra kirkens historie, og her er et uddrag af provstens tale:

”Som kirkesangere i de 25 år havde vi lærer Nyholm til 1906, og fra 1906 til nu har vi haft lærer Nielsen. De har begge udfyldt deres plads på en smuk og værdig måde.

Organisterne har været: Clemen Christensen, nu Sæby, C. A. I. Larsen, Skørping, og lærer Hansen.

Kirkens første ringer var Niels Højbjerre, efter ham kom Chr. Nielsen, Niels Klausen og Morten Krogh.

Kirkeværgerne har været: lærer Nyholm, lærer Nielsen, J. C. Frost og Henrik Nielsen. De har altid haft omsorg for og gerne villet pynte kirken.

Vore midler var i begyndelsen små, og vi måtte gå ad frivillighedens vej, men der blev altid givet meget og givet godt, så vi fik efterhånden vor fattige kirke smykket.

Fabrikant Søren Nielsen, Stenskrog, pyntede for os til jul i flere år, og han har foræret os den smukke femarmede lysestage, der står på alteret. Vi fik pulpitur og orgel, vi fik lysekroner, hvor der viste sig meget stor offervillighed; vi fik løber op ad kirkegulvet og tæppe både foran og bag ved alterskranken.

Vi savnede et ligkapel. Så kom Håndværker- og borgerforeningen os til hjælp. Vi fik en ny stald og takker sognerådet herfor.

Vor kirkegård blev for lille, og vi fik den udvidet. Vor kakkelovn blev for dårlig, og vi fik centralvarme. Der har været vist velvilje fra alle sider.

Vi har i udsigt dette at få et nyt alterbillede. Vi samler ind en gang om året og har omkring 500 kr., men det er jo for lidt endnu. Jeg er nu ikke helt sikker på, at jeg ønsker at få dette i min tid. Jeg synes i grunden, det hele er så afstemt i kirken og virker så tiltalende, hyggeligt og roligt.

Kirkeværgen, Henrik Nielsen, korrigerede lidt senere provsten, der havde glemt at nævne, at kirken også fik en alterdug, som lærerinde frk. Rottbøll havde broderet.

Blandt de øvrige talere var Niels Hejslet, der takkede menighedsrådet for festen og ligeledes rettede en tak til hotelværten Niels Højbjerre, fordi han havde pyntet så smukt til denne aften.

Det smukke samvær sluttede med en kort andagt af provst Jensen, hvorefter forsamlingen sang: Alt står i Guds Faderhånd.

 

Det første menighedsrådsvalg efter kirkebyggeriet blev afholdt den 16.dec.1903, men der var fortsat kun ét menighedsråd for Torslev sogn.

Et år senere bad menighedsrådet husmand og bypost Niels Clausen, Agerdal, om fortsat at stå for indfyringen og besluttede samtidig, at formanden og sekretæren for fremtiden bestemte, hvornår kirken skulle opvarmes.

Niels Clausen efterfulgte Niels Højbjerre som ringer ved Østervrå kirke den 1. juni 1905 for et vederlag af 60 kr. årlig, og fra januar 1906 passede han også rengøringen m.m. i kirken. Lønnen for rengøringen fastsattes til 30 kr., og den sum ville derefter blive frataget  førstelærerembedet, som rengøringen hidtil havde hørt under.

Fra 1908 var Niels Clausen tillige lygtetænder i Østervrå, så han må have været en flittig mand.

 

Diskussioner vedrørende indførelse af en ny salmebog er ikke af ny dato. Det spørgsmål var også til debat i 1905, og i Torslev sogn vedtog man at fortsætte med den gamle salmebog ved kirkesangen, men samtidig ville man i nummertavlerne bekendtgøre salmernes nummer efter den nye salmebog, såfremt salmerne forekom deri.

 

I december måned 1912 fastsattes flg. aflønninger:

kirkesanger, førstelærer S. Nielsen, Østervrå skole: 400 kr., kirkebylæreren sammesteds 50 kr., organisten, andenlærer Larsen, Østervrå skole: 400 kr.

For orgelspil uden for de anordnede gudstjenester skulle der til menighedsrådets kasse erlægges 10 kr. pr. gang, hvoraf organisten fik 7 kr. og bælgtræderen 3 kr.

For bælgtræderen ved de anordnede gudstjenester: 75 kr. og for ringning: 100 kr. Rengøring af kirken 75 kr. og fyring i kirken: 75 kr.

Til medvirken ved udførelsen af kirkelige handlinger på søgnedage eller om søndagen uden forbindelse med gudstjenesten skulle der ydes flg. vederlag til førstelærer Nielsen: 200 kr. + 259 kr. – til udbetaling 11. juni og 11. dec. hvert år.

8 år senere foreslog  Stiftsøvrigheden at yde organisterne ved Torslev og Østervrå kirker hver et årligt vederlag på 150 kr. til medvirken ved orgelspil i kirken uden forbindelse med gudstjenester – dog sådan, at den fastsatte betaling på 10 kr. for orgelspil i anmeldte øjemed for hver gang skulle fastholdes.

 

Menigheden må efter al sandsynlighed have klaret sig uden orgel de første år, for andenlæreren Clemen Christensen, der kom til Østervrå i 1914 blev kirkens første organist. Han har betjent et ”stueorgel”, for der kom først pulpitur og orgel til i 1920, da kirken blev restaureret. Dette orgel havde blæsebælg, som blev trådt af ringeren eller hans kone, og de måtte passe på at træde stabilt, for man kunne tydeligt høre, når orglet fik åndenød. 

Ved samme lejlighed fik man messinglysekroner i kirkeskibets loft, og der kom løber op ad kirkegulvet samt tæppe både foran og bag ved alterskranken.

 

Samme år fik man bygget et længe savnet ligkapel samt en ny stald.

 

Grundet de økonomisk vanskelige år henstillede sognerådet den 21.-11.- 1921 til, at man ved begge kirker nedsatte kirkesanger- og organistlønnen fra 400 kr. til 300 kr. og de øvrige kirkebetjeningslønninger i passende forhold. Nu har lønnedgang aldrig været en populær sag, og anmodningen blev da også venligt men bestemt afslået under henvisning til, at sognerådet, som jo havde langt rigere lejlighed til at beskære udgifter - f.eks. til skolevæsenet - endnu intet havde foretaget sig.

Lønnedsættelsen kom aldrig siden på tale.

 

I 21 år havde de to kirker i Torslev sogn fælles menighedsråd, men efter en skrivelse fra kirkeministeriet vedtog menighedsrådet den 14. august 1922 at foreslå flg. grænse mellem Torslev og Østervrå kirkedistrikter, der herefter skulle have hver sit menighedsråd på 7 medlemmer:

Vejen nordfra, som kommer fra Løth  og går forbi Kobberholm, Trinkjær, Langodde og Nørkjær gennem Søholt forbi Gjersholt, Lindholm over landevejen mellem Bødkergårds hus og Theasminde forbi Ormholt-smeden ud til Ormholt og derfra nord og vest om Ormholt ud til grænsen med Skæve.

Herefter var der to ligeværdige menighedsråd i Torslev sogn.

 

Da den gamle ringer, Niels Klausen, stoppede efter 17½ år , antog man den 27.-1.-1923 Morten Christensen fra Tårs med en prøvetid på et år, og efter prøvetiden vedtog man, at han skulle have 150 kr. for renholdelse af alle kirkegårdens gange og læplantninger.

Morten Christensen fortsatte ved Østervrå kirke til sin død i sommeren 1933, hvor han efterfulgtes af  Jens Peter Nielsen, Ormholtvej 3, som stadig huskes af mange.

 

I nogle år havde man drøftet, om man skulle tillade kvindelige præster i den danske folkekirke, og i 1924 ønskede kirkeministeriet at lodde stemningen. Derfor blev landets menighedsråd anmodet om at tage stilling til spørgsmålet.

Den 4.-12.-1924 foregik afstemningen i Østervrå  i henh. t. kirkeministeriets cirkulære om kvindelige præster, og der stemtes om flg.:

Kan menighedsrådet tiltræde, at der ved lov gives kvinder adgang til a) alle kirkelige embeder og b) kirkelige embeder ved straffeanstalter, fødselsstiftelser og hjem særlig for kvinder?

Resultatet af afstemningen var:

a)      1 for og 6 imod   

b)      3 for og 4 imod.

Det pågældende menighedsråd bestod af tandtekniker Eleonora Nielsen, Johanne Stenskrog, provst Jensen, missionær M. Sørensen, strikker og manufakturhdl. H. Nielsen, gdr. Jens Jensen, Ramsholt, og gdr. Andreasen, V. Søndergård.

 

Den gamle kakkelovn havde aldrig været i stand til at opvarme kirkerummet tilstrækkeligt, så om vinteren var gudstjenesterne ofte en kold oplevelse. Derfor var det et stort fremskridt og til glæde for mange, da man i 1925 installerede et centralvarmeanlæg.

 

Alt forsatte nu ved det gamle, indtil kirken i 1934 efter anmodning fra sognerådet afstod et lille hjørne af den nordvestlige side af kirkegårdens læplantning til omregulering og udvidelse af vejen fra Østervrå omkring kirkegårdshjørnet og sydpå. Til gengæld lovede sognerådet at opsætte et hegn af grantræskaller eller tynde granstammer. 

 

Helt op til 1934 benyttede man fælleskalk ved altergangen.

På et fælles menighedsrådsmøde for Torslev og Østervrå på Østervrå hotel drøftede man spørgsmålet om indførelse af særkalke (alterbægre) ved altergang i begge kirker. Det aftaltes at afholde menighedsrådsmøde i henholdsvis Thorshøj og Østervrå om sagen, hvorefter man hver for sig ville tage endelig stilling.

På det efterfølgende møde i Østervrå den 14. dec. 1934 vedtog man at indføre særkalke i Østervrå kirke, men således at de, der måtte ønske det, kunne gøre brug af fælleskalken.

 

Man kom et nyt alterbillede nærmere, da menighedsrådet i juli måned 1947 mødtes med kgl. bygningsinspektør Teschl fra Frederikshavn, kunstmaler Svend Engelund, Vrå, og kirkemaler Madsen, Aalborg. På dette møde vedtog man at lade Svend Engelund male et alterbillede til en pris af 2.500 kr. Rammen dertil ville Snedkermester Friismose, som var medlem af menighedsrådet, skænke kirken.

Altertavlen i Østervrå, som blev færdig i 1948, var Engelunds første kirkelige arbejde. Den var trefløjet efter ønske fra Teschl, og de fremtrædende farver grønlige og gullige. Motivet i midten var den blodsotige kvinde, der kysser Jesu kjortel. Til venstre på den ene fløjtavle var motivet englens bebudelse og til højre på den anden - opstandelsen.

 

Den tidligere alterudsmykning med det forgyldte kors fik plads i ligkapellet, dog uden baggrunden med ornamentik og monogrammer.

 

Da der igen var pladsmangel på kirkegården, forhandlede man den 24. okt. 1947 med sognefoged Johannesen, Vrågård, om køb af en parcel til udvidelse af Østervrå kirkegård. Parcellens størrelse var 7436 kv.alen, og man enedes om en pris af 3.300 kr. For at klare denne udgift tegnede man et obligationslån på 4000 kr.

 

Kirkens 50-års jubilæum nærmede sig, og menighedsrådet besluttede at fejre denne begivenhed søndag den 6. maj 1951 med gudstjeneste i kirken ved biskop Erik Jensen og derefter spisning på Hotellet om aftenen for biskoppen, præsterne og menighedsrådet. Efterfølgende samledes menigheden til festligt samvær omkring kaffebordene.

Under kaffen talte provst Hindsholm, Albæk, og fremhævede betydningen af at have en kirkebygning. Andre talere var missionær Jensen samt provstinde Jensen, der takkede for de 22 år i Torslev og fremdrog en række smukke minder fra sin afdøde mand og fra sit eget virke i Torslev sogn.

Pastor Christensen, Lendum, afsluttede den smukke aften.

 

Efter provst Jensens død i 1936 blev Jens Christian Henrik Lentz den 10. juni 1937 sognepræst for Torslev sogn. I hans tid skete der et brud med traditionen, da rådet den 3. dec. 1945 konstituerede sig med lokomotivfører Jørgensen som formand efter lodtrækning mellem pastor Lentz og Jørgensen. Fra nu af tilfaldt formandshvervet en repræsentant fra de folkevalgte.

 

Kirkegården blev igen udvidet i 1947, da menigheden henvendte sig til ejeren af Vrågård, sognefoged N. A. Johannesen, om køb af en parcel på 7436 kv. alen til udvidelse af kirkegården. Prisen var 3300 kr.

I 1957 blev der anlagt en flisebelagt gangsti fra skolen og ud til kirken, og to år senere blev parkeringsforholdene ved kirken reguleret og stalden nedrevet og opført på ny i mindre stil i parkeringspladsens sydøstlige hjørne.

 

Efter 34 års tjeneste ved Østervrå kirke måtte den gamle ringer, Peter Nielsen, i 1967 tage sin afsked pga. af dårligt helbred. I den anledning holdt menighedsrådet afskedsfest for ham og hans kone, og formanden for menighedsrådet, købmand Erik M. Nielsen, takkede Peter Nielsen for lang og tro tjeneste ved Østervrå kirke og bemærkede, at kirken i hans tid var blevet holdt i mønsterværdig orden. Derefter blev der overrakt parret en gave fra menighedsrådet. Ved samme lejlighed bød formanden efterfølgeren, Kaj Pedersen, velkommen.

 

Pastor Schødt var til stede for første gang ved menighedsrådsmødet den 29. marts 1968, hvor der blev rettet en tak til skoleinspektør Bramsen for en dygtig og værdig optræden som kirkesanger i ca. 10 år. Bramsen ønskede at trække sig tilbage, og der var almindelig enighed om at ansætte vognmand Chr. Andersen, Østervrå, som kirkesanger fra 1. april 1968.

 

Et nyt tårn havde været på dagsordenen i flere år, og i foråret 1969 blev kirkens gamle spir blev taget ned, og byggeriet af tårnet kunne begynde. Det 16,7 m. høje tårn kom til at koste ca. 200.000 kr., og der medgik ca. 60. 000 mursten svarende til det antal mursten, der normalt går til bygningen af tre enfamilieshuse. Det var massive sten af en ganske anselig størrelse, og når der blev brugt så mange sten, var det fordi tårnet blev opmuret uden hulmur.

 

En ny klokke blev ophængt i tårnet, og som endnu en del af den omfattende restaurering installeredes der et nyt orgel til ca. 100.000 kr. som erstatning for det gamle fra 1920.

Det nye orgel blev rykket frem på pulpituret, så der blev plads til 30 nye stole, og der blev lagt kokos på gulvet og kokosløber på trappen op til orglet samt på gulvet i dåbsværelset.

 

Angående kirkens genåbning vedtoges det at holde en festgudstjeneste samt middag på Østervrå kro efter gudstjenesten, hvortil man indbød arkitekt Teschl, provst Steen, Sæby,  samt håndværksmestrene, alle med ægtefæller.

Søndag den 30. nov.  genåbnede provsten kirken, der havde været lukket siden april. Til genåbningen havde kirken modtaget en smuk gave, en messehagel, skænket til minde om Chr. Knudsen, kirkens bygmester. Kirken var smukt pyntet og fyldt til sidste plads.

Provst Steen prædikede ud fra søndagens tekst, Lukas evangeliet kap. 4 fra 16. vers, og i en efterfølgende tale ønskede provsten, at menigheden måtte få glæde af nyanskaffelserne til kirken, og han fortsatte med ordene: ”Den nye klokke lader sin klang lyde ud over egnen for at kalde til gudstjeneste i Guds hus”.

 

Kirkens 75-års jubilæum blev holdt ons. den 5. maj 1976 med deltagelse af biskop Henrik Christiansen og provst Steen.  Biskoppen prædikede ved festgudstjenesten kl. 19.30, og derefter var menigheden var indbudt til kaffe på kroen. Menighedsrådets gave til kirken var den syvarmede lysestage, som fik sin plads midt på alteret i stedet for den femarmede, der nu står ved døbefonten og er tændt ved barnedåb.

 

Kirkegården har løbende været under omforandring. I begyndelsen af året 1972 var graver Kaj Pedersen til stede for at deltage i punktet: modernisering af kirkegården på sydsiden af kirken. Der forelå en tegning fra Bent Christensen, Dronninglund og resultatet blev det nuværende smukke anlæg i terasser.

 

Den 20.-3.-1975 holdt menighedsrådet møde i Østervrå-hallen sammen med Svend Ole Andreasen, Vrågård, for at få et tilbud på jord til en ny skovkirkegård. Man enedes om en pris på 12 kr. pr. kv.m., og Svend Ole Andreasen fik tilladelse til at dyrke jorden vederlagsfrit, indtil kirken skulle gøre brug af jorden.

 

Godkendelsen fra stiftsøvrigheden til køb af jord til kirkegården kom den 13.-1.-1976 med tilbud om et lån på 63.000 kr. Der skulle snarest ordnes en udstykningsplan og skrives skøde på jorden, og i februar afsatte landmåleren grunden til den nye kirkegårdsjord.

 

I slutningen af 1976 var graver Morberg Madsen fra Brønderslev indbudt til menighedsrådsmødet og fremviste tegninger til den nye kirkegård. På mødet forklarede han endvidere mødedeltagerne en del med hensyn til planter og plantning.

 

Som sidste punkt i forarbejdet til skovkirkegården samledes menighedsrådet i juni måned 1977 kl. 18.30 ved kroen for at køre til Brønderslev kirkegård for at se byens nyanlagte kirkegård sammen med anlægsgartner Arne Christensen, graver Kaj Pedersen og planteskoleejer Rasmussen, Dybvad, og herefter gik man i gang med det store projekt: anlæggelsen af skovkirkegården. Resultatet har til fulde stået mål med forventningerne.

 

Skovkirkegården blev indviet allehelgensdag den 4. nov. 1979, og den første begravelse fandt sted den 19. januar 1980. I maj 1983 blev der afsat et område på den nederste del af skovkirkegården til de ukendtes gravplads.

 

I 1979 tog man fat på en fuldstændig omlægning af den gamle kirkegård, så at gravstederne kunne komme til at fremtræde smukt. Man erstattede hækkene langs gangene med granitkantsten, og afgrænsningen mellem gravstederne blev tilplantet med nye hække i flere forskellige sorter, for at det hele ikke skulle blive ens. Omlægningen omfattede to rækker grave om året, og da arbejdet var færdigt, havde hele området fået en ny karakter.

Ved et usædvanligt frækt tyveri natten mellem den 6. og 7. maj 1984 forsvandt det kostbare altersæt fra 1716, bestående af alterkalk og disk i sølv. Desuden stjal tyven en alterkande i messing fra århundredskiftet.

Gerningsmanden fik tilsyneladende dårlig samvittighed, for senere på måneden blev de stjålne genstande leveret uskadte tilbage. Graver Kaj Pedersen fandt dem en morgen i en plasticpose, som var anbragt inden for kirkegårdslågen, og alle var selvfølgelig glade og lettede over, at de værdifulde ting var kommet tilbage uden skrammer og buler.

 

I perioden 1918-1926 virkede Carl Larsen (1918-1922) og Emil Hansen (1922-1926) som organister ved Østervrå kirke.

Organiststillingen, der pr. tradition var knyttet til andenlærerembedet, havde fra 1926 været bestridt af  lærer Holger Sørensen, som pga. sygdom måtte opgive i 1951, og herefter antog man organister uden for skolevæsenet.

Fra december 1952 og nogle år frem blev forholdene på organistområdet lidt turbulente. Lærer Gaardmark, der startede som organist ved kirken i sommeren 1952, blev ikke længe i jobbet. I december samme år måtte han nemlig overtage distriktssangen efter lærer Christensen, der af helbredsgrunde havde søgt om fritagelse for kirkesangerhvervet i Østervrå. Derefter overtog fru Lentz orgelspillet som vikar.

Lærer Bramsen blev i 1957 ansat som kirke- og distriktssanger ved Østervrå kirke. Samtidig antog man hans kone, Anni Bramsen og Johanne Andersen, missionshuset. De skulle deles om organiststillingen, men da Anni Bramsen stoppede i 1954, fik Johanne Andersen stillingen.  Nu kom der endelig stabilitet på området.

Fru Andersen holdt op som organist den 31. dec. 1989 efter at have haft hvervet i 35 år. Samtidig stoppede ægtefællen Chr. Andersen som kirkesanger efter 22 år.

120 deltog i afskedsfesten for ægteparret i Thorshøj selskabslokaler. Festen indledtes med at synge nogle af Christian Andersens yndlingssalmer, hvorefter medlemmer af blæsergruppen Sæby Musikkorps underholdt selskabet. Da ordet blev frit, var der adskillige, der benyttede lejligheden til at takke parret for deres mangeårige virke ved Østervrå kirke.

 

Kirkens nye organist blev Else Pedersen, Østervrå, mens Johannes Højen, Gærum, blev ny kirkesanger.

 

Det vil føre alt for vidt at nævne de skiftende rådsmedlemmer gennem tiden. En undtagelse er dog Magnus Stenskrog, der kom ind ved menighedsrådsvalget i 1945 og stoppede den 17.-11.-1980 efter 35 års arbejde, heraf de sidste 31 år som næstformand. Hans betydning for Østervrå kirke kan ikke overvurderes.

I nov. måned 1990 modtog Østervrå kirke en fornem gave - en smuk messehagel - af hans enke, Marie Stenskrog. Kirkens messehagler gik desværre alle til ved den senere kirkebrand.

 

Efter krav fra Kirkeministeriet og Graverforeningen opførte man i 1992 et ”velfærdshus” til personalet ved Østervrå kirke.  Det nye hus blev indrettet med kontor, bad og toilet til personalet og desuden et offentligt toilet til besøgende. Med tilliggende udenomsfaciliteter som fx en stor garage kostede det 900.000 kr. at opføre huset.

Af nyere begivenheder skal kort nævnes kirkebranden den 21. 11. 1994, hvor Svend Engelunds uerstattelige altertavle gik til, restaureringen og den nye udsmykning, anskaffelsen af det fornemme 16-stemmige orgel samt genåbningen og genindvielsen af kirken den 24. marts efter et års lukning. Efter procession til alteret med de hellige kar og bøger holdt biskop Lodberg Hvas festgudstjenesten.

 

Søndag den 16. juli 1995 måtte menigheden tage afsked med deres sognepræst gennem 16 år, Anders Bendsen, der tiltrådte et embede på Sjælland, og den 3. november samme år, blev Steen Rughave indsat som præst i Torslev sogn.

 

Det sidste personskifte skete 1. juni 1999, da graver Kaj Pedersen tog sin afsked efter 32 års trofast virke ved kirken.

 

Den nuværende graver, Helmer Jacobsen, Jerslev, tiltrådte den 1. okt. 1999.

 

Da kirkens historie gennem de sidste 10 år er kendt af de fleste, er den pågældende periodes begivenheder kun beskrevet ganske kort.

 

Det var en ufattelig stor opgave, Østervrå kirkes forkæmpere tog på sig, da de sidst i 1800-tallet blev fortalere for en kirke i Østervrå. Når et stort projekt skal gennemføres, viser der sig ofte store vanskeligheder, som først skal overvindes.

Sådan så det også ud i kirkeprojektet, hvor kirken skulle have sin plads i en fattig egn, hvor udviklingen først lige var begyndt, men takket være nogle stærke og ihærdige vendelboere lykkedes projektet, og kirkebyggeriet blev gennemført.

 

Karen Baier

Østervrå lokalhistoriske forening.